Området
- Vejlbyparken ligger placeret i en trekant mellem Skejbygårdsvej, Skejby Busvej og Skejbyvej. Bebyggelsen består af 11 storparceller. Blok A, Blok B og Blok C udgør hver sin storparcel, og de øvrige 8 parceller består af tæt/lav bebyggelse. Hver parcel har sin egen ejerforening. Fælles for alle parcellerne er Grundejerforeningen, som primært tager sig af udenoms arealerne og sørger for, at de holdes i orden året rundt. På den årlige generalforsamling i grundejerforeningen har hver ejerforening stemmeret efter fordelingstal.
- Der er mange muligheder for udendørs aktiviteter i området; vi kan bl.a. nævne Mollerup Skov, Egå Engsø, basket- og fodboldbanen beliggende for enden af Blok B. Hertil kommer store grønne græsplæner, tæt bevoksede arealer m.v. rundt om de 3 blokke.
- Flere buslinjer kører på Skejbygårdsvej og Skejby Busvej, hvormed man nemt kan komme til fx Aarhus C.
- Der er et lukket stisystem, som også fører til flere skoler, børnehaver, vuggestuer samt en mængde forskellige indkøbsmuligheder.
- Lidt længere oppe af Skejbygårdsvej finder man Skejbycentret, som bl.a. omfatter: Føtex, apoteksudsalg, Matas, frisør, kiosk, pizzeria, dyrlæge, tandlæge, solcenter, tøjforretninger m.v.
- Skelager lokalcenter og plejehjem samt Skelager Kirke ligger lige ved Skejby Centret.