Nøgler
Kældernøgler
Der er oprindeligt udleveret 1 kældernøgle gratis pr. lejlighed.
Ønsker man flere kældernøgler, kan nøgle nr. 2 udleveres gratis. Nøgle nr. 3 koster 200 kr.
Nøgler udover den tredje skal bestilles og er til kostpris hos låsesmed. Kontakt bestyrelsen.
Kun ejere, eller beboere med fuldmagt fra ejer, kan få udleveret kældernøgler.
Man henvender sig til bestyrelsen, helst pr. e-mail, hvorefter nærmere aftales. Se opslag i opgangene omkring henvendelser til nøgleansvarlig.
Nyt
Tilbage i 2021 besluttedes det, at pant-ordningen (depositum) for nøgler stoppede, og desuden blev nøgle nr. 2 fremover gratis. Prisen for den tredje nøgle blev sænket fra 500kr. til 200kr.
Som det måske fornemmes, så har der været forskellige betingelser og priser gennem årene, som har gjort det tiltagende besværligt at holde rede på nøglesystemet. Især for en ny nøgleansvarlig. Derfor - i et forsøg på at gøre nøglesystemet mere enkelt og overskueligt for den nøgleansvarlige, har bestyrelsen pr. 2. juli 2024 besluttet, at det fra 1. december 2024 ikke længere bliver muligt at få penge retur for tilbageleverede nøgler.
Har man derfor tidligere betalt for kældernøgle 2 og/eller 3, så er 1.12.24 sidste chance for at få panten refunderet.
Betingelser:
- Man skal kunne fremvise nøglen fysisk.
- Overdragede nøgler kan ikke refunderes.
Eksempel 1: Man har engang betalt 200kr. eller 500kr. for nøgle nr. 2. Fremvis nøglen og såfremt man er den person som oprindeligt har kvitteret for nøglen, så får man det tilsvarende beløb retur. Nøglen beholder man.
Eksempel 2: Man har engang betalt 200kr. for nøgle 2 og senere betalt 500kr. for nøgle 3. Er betingelserne opfyldt, så får man 200kr. retur for nøgle 2 og 300kr. retur for differencen fra 500kr. til 200kr. på nøgle 3. Altså i alt 500 kr. retur.
Lås og nøgler til postkasse og lejlighed
Lås og nøgler til postkasse og til lejligheden er altid ejers eget ansvar.
Det samme gælder hvis man er lejer.
Dvs. at man som lejer eller ejer selv skal sørge for vedligehold og evt. udskiftning af disse nøgler og låse.